Slået op d.

Islandsk sweater til kulden

Islandsk sweater så du kan holde varmen

Islandsk sweater så du kan holde varmen

ARGH. Nu kom vinteren tilbage til Danmark. Jeg troede, at vi endelig havde fået godt vejr. Men åbenbart ikke. Derfor er det tid at finde det ekstra varme tøj frem igen og her finder du intet bedre end en islandsk sweater. Den på billedet kan købes hos Nelly.com til 749 kr. Den er fra JUNK de LUXE.

Men de fleste tøjmærker har i dag en islandsk sweater i deres sortiment, så hvis du har et yndlings tøjmærke, så kig der først. Eftersigende skulle du også kunne få en billig islandsk sweater i H&M, hvis du ikke går særlig meget op i tøjmærket, men bare gerne vil have en sweater til de kulde måneder.

Der er både sagt mange grimme og pæne ting i årenes løb om folk, der har islandsk sweater. De negative ting handler nok mest om 70’erne og pædagoger, som røg lidt for meget hash. Men i dag kan alle bruge en islandsk sweater. Så hvis du er bange for, hvad dine venner vil sige om dig, hvis du køber en islandsk sweater, så skal du ikke tænke længere over det. De færreste har de fordomme længere.

Grunden til at den islandske sweater er blevet populær igen, skyldes selvfølgelig, at du ikke finder en bedre sweater til at holde varmen, når det er lortekoldt udenfor. Vi har i mange år fået at vide, at den globale opvarmning kommer, og vi er stadig nogen, der fortsat venter på den. Indtil det sker må vi jo varme os på andre måder.

Den anden dag sagde de på TV2 Vejret, at vi skal forvente frostgrader helt frem til slutningen af marts. Hvis  det virkelig passer, så er det bare med at  finde alt det varme tøj frem. Jeg var selv lige blevet glade for det lidt varmere vejr, vi har haft i januar, men det kunne jo ikke holde ved, når man bor i Danmark. Så indtil solen og foråret kommer, så er det bare med at få en masse varmt tøj på.

Jeg skal i hvert fald have købt en islandsk sweater. Skal du?