Den ultimative guide til vintersko

Young man tightening body in outdoors cold weather

Vinteren er lang og grå i Danmark, og derfor er det vigtigt med nogle ordentlige vintersko, som kan holde dig varm, samtidig med at de stilet.

Alt for mange vælger at gå på kompromis med, hvordan deres vintersko ser ud, da de udelukkende går efter at kunne holde varmen. Her på Mandemode.dk har vi den holdning, at det ene ikke udelukker det andet.

Derfor får du i denne guide nogle gode råd til, hvordan du kan købe fede vintersko samtidig med at de også er varme.

For det er vigtigt at påpege, at det altså ikke er særlig tit, at Danmark er ligeså koldt som vores nabolande Sverige og Norge. Derfor er det helt perfekt at kunne kombinere de to ting herhjemme, så du er sikker på, at du får det bedste fra begge verdener. Varme og udseende. Det er den perfekte kombination.




I guiden får du ikke præsenteret en masse billeder, da guiden mere er retningslinjer for, hvad du skal tænke over, når du køber vintersko. Løbende kommer der forskellige vintersko på Mandemode.dk, når vi finder nogle, som vi helt klart kan anbefale, at du investerer i.

Guiden er for de perioder, hvor det rent faktisk er koldt. Dvs. jeg fokuserer her på vintersko og ikke helårssko, som egentlig er det, som mange går rundt i for det meste herhjemme. Mig selv inklusiv.

Denne guide er for dig, som er træt af, at dine fødder fryser om vinteren.

Derfor skal du undgå kolde fødder

Lad os allerførst starte ud med det helt basale om, hvorfor du gerne vil have nogle ordentlige vintersko på. Der er især to grunde til det. Det ende er, at du gerne vil undgå kolde fødder, og den anden grund er, at vinteren ødelægger dine almindelige sko. Men lad os starte med de kolde fødder.

Vi kender det alle sammen. Når vores fødder først fryser, ender hele vores krop med at fryse. Dette undgår du ved at have nogle ordentlige vintersko på. Jeg har selv tit bare gået rundt i nogle fede sneakers eller nogle casaul sko. Det har især været, når jeg har været i byen. Her tænkte jeg ikke videre over, at mine fødder blev mega kolde. Jeg indrømmer gerne, at jeg anså det for lidt af en pigeting at gå op i, om jeg havde kolde fødder eller ej.

Det var indtil, at jeg købte nogle ordentlige vintersko, og mine fødder pludselig var varme. Nu er det sjældent, at jeg går udenfor om vinteren uden ordenlige vintersko på. Det er simpelthen ikke det værd.

Når jeg har varme vintersko på, er hele min krop varm. Pludselig hader jeg ikke dårligt vejr ligeså meget. Ja, der er åbenbart lidt sandhed bag, at der ikke findes dårligt vejr – kun dårlig påklædning.

Det er i hvert fald klart min opfattelse, efter jeg begyndte at investere lidt mere i ordentlige vintersko. Længere nede i guiden kan du se, hvad der fungerer godt, når det kommer til gode vintersko. Det er klart vinterstøvler, som jeg kan anbefale. Men det kommer jeg til.

Hvis du tit bliver syg om vinteren, vil jeg helt klart gå efter nogle varme vintersko. Drop alt det der med at rende rundt i nogle tynde gummisko, som du helt sikkert ikke kan holde varmen i, uanset hvor mange sokker du tager på.

Varme fødder er den bedste garant mod sygdom. Få nu bare styr på det, det er jo egentlig rimeligt simpelt.

Vintersko holder til det grove vejr

Anden årsag til, at du skal vælge nogle sko, som kan holde til vinter, er, at almindelig sko slet ikke kan holde til dårligt vejr.

Det skyldes både sne og slud. Men det skyldes også, at der altid bliver saltet på vejene, når der kommer det mindste sne til Danmark. Saltet fortove og veje kan være rare nok, når du bevæger dig rundt. Især i bil. Men det er med til at ødelægge dine sko.





Jeg har især haft masser af sneakers, som slet ikke kunne holde til det. Men også flotte sko til jakkesæt har jeg fået totalt ødelagt af vintervejret og den massive saltning.

Det samme problem har jeg ikke oplevet, når jeg har haft støvler på som vintersko. De klarer sig ofte langt bedre. Men du kan også købe andre vintersko, som også kan klare det kolde vejr. Mit problem ved andre vintersko er bare, at jeg ikke synes, at de er særlig flotte, og det er grunden til, at jeg ikke har lyst til at anbefale dem.

Mange varme vintersko til mænd er altså ikke særlig pæne. Derfor ser du også oftere, at det er kvinder, der har varme vintersko på, da de har et langt større udvalg af, hvad de kan købe, og hvad de kan tillade sig at tage på, samtidig med at de beholder deres fede stil.

Så hvis du ikke gider tænke på dine fødder og i sidste ende hele din krop, når du vælger sko, så kan du tænke på din pengepung. For du vil ende med at spare mange penge, hvis du køber 1–2 par fede vintersko, som kan holde til vejret.

Når foråret så kommer, kan du bruge nogle af alle dine sparede penge på at købe nogle fede forårssko. F.eks. nogle nye sneakers.

Nu kommer vi til, hvordan du helt sikkert kan finde nogle vintersko, som både er varme og pæne.

Vinterstøvler er de perfekte vintersko

Vinterstøvler er din redning. Som jeg allerede nævnte i starten af denne guide, vil jeg ikke komme med en masse eksempler på vinterstøvler, som du kan investere i. Du kan evt. tjekke linket ud til vinterstøvler, hvis du gerne vil have lidt inspiration med det samme. Men her på Mandemode.dk skal der nok komme vinterstøvler løbende, når en her på redaktionen finder noget spændende derude.

Her vil jeg blot fokusere på, hvorfor jeg synes, at støvler er den ultimative vintersko. Det er simplethen en af de bedste investeringer, som du kan foretage dig, hvis du gerne vil have fede vintersko og holde varmen.

Se flere vinterstøvler her

Når du finder nogle ordentlige vinterstøvler, er det muligt at have dem på både til jakkesæt og jeans. Selvfølgelig bør du overveje at tage nogle rigtige jakkesætssko på, når du har det på.

Men hvis du ved, at du kommer til at være meget udenfor, er vinterstøvler et ret godt bud på, hvordan du kan holde varmen, mens du har sko på til dit jakkesæt. Det skyldes, at du kan købe en række vinterstøvler, som har samme udseende som mere klassiske sko til jakkesæt har. Når du har dit jakkesæt på, kan folk ikke se, at du faktisk har vinterstøvler på. Når jeg her taler om støvler er det vigtigt at påpege, at der er tale om læderstøvler.

Ja, læderstøvler er virkelig optimale for dig at bruge, da du let kan tilpasse dem til alt muligt slags tøj. De har et fedt casual look, og derfor anbefaler jeg dem også, når du har jeans på.

Jeg kigger altid mod læderstøvler, når jeg køber vintersko. Det er her vigtigt, at du stadigvæk køber nogle, som kan holde dine fødder varme. Ja, det er faktisk ikke alle læderstøvler, som er i stand til det. Det er ofte varme, da de dækker dine fødder til og går længere op end almindelige lædersko, som du ville have på til et jakkesæt.

Hvordan vælger jeg varme vinterlæderstøvler?

Stort set alle webshop udfylder information om deres sko. Det er uanset hvilken sko, du leder efter.

Her skal du kigge efter, om der står noget med for inden i dem. De fleste modefirmaer tilbyder en række fede lædersko med for om vinteren. Det gør de selvfølgelig, fordi de godt ved, at du gerne vil holde varmen.

Det er vigtigt at holde øje med, om der for i dem. For hvis du bare køber nogle lædersko uden for, er det ikke sikkert, at du kan holde varmen i dem. Du er dog stadigvæk bedre stillet, end hvis du købte nogle almindelige sko eller sneakers. Dem kan du stort set aldrig holde varmen i, uanset hvor mange sokker du så vælger at have på.

De fleste læderstøvler holder kulden ude, og hvis du kombinerer dem med et par uldsokker, skal det hele nok gå. Til sidst skriver jeg lidt om, hvorfor det faktisk kan være en ganske god løsning med et par tykke sokker, og hvorfor det ikke er dårlig stil.

Hvad med andre vintersko?

Jeg vil sige nej. :D .

Ej, men nogen gange bliver selv jeg overrasket. Brug din sunde fornuft. Hvis du finder nogle vintersko, som du synes er pæne, men du stadigvæk er i tvivl, kan du spørge en god ven eller veninde, hvad de synes.

Det er ikke tit, at jeg ser fede vintersko til mænd, som ikke er læderstøvler. Men derfor kan de jo godt være derude. Du er velkommen til at sende et link, hvis du falder over nogen. Så skal jeg nok skrive det ind i guiden og beklage. :D

Men jeg vil faktisk sige, at det godt kan lade sig gøre. På Mandemode.dk skal vi nok give dig eksempler løbende. Kig under vores kategori til vintersko.

Hold din sko ekstra varme uldsokker

Nu kom vi til det. Er uldsokker dårlig stil?

Tja, de fleste uldsokker er ikke særlig pæne, men hvis du køber nogle medd et neutralt udseende, kan det være svært at se, om du har almindelige sokker på eller uldsokker.

Derfor anbefaler jeg også, at du vælger nogle varme sokker, hvis det er virkelig koldt. Når du har læderstøvler på, er det hele umuligt at se, om du har varme sokker på.

Så hvis du blot skal i byen, kan du ligeså godt have dem på, for der er ikke nogen, der kommer til at opdage det alligevel. Fordelen er, at når du sammen med dine venner render stiv rundt i byen, er du den eneste, som ikke er syg dagen efter.




Det er et punkt, hvor jeg synes, at det er i orden at være lidt praktisk. Det skader ikke at tænke på sin krop. Jeg ved godt, at mange mænd er lidt for macho til at vælge varme vintersko og varme sokker, men det er jo heldigvis dit eget valg.

Jeg ved godt, hvad jeg vælger, og det er at have varme fødder, så jeg ikke bliver syg i det kolde vintervejr.

Hvad er vigtigt for dig, når det kommer til vintersko?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *