Slået op d.

Blærerøvshaven – sådan

Det er din tur til at holde den årlige grillfest for gutterne. Du vil egentlig gerne fremvise en have i topform, men grønne fingre er ikke din force. Det behøver det heller ikke være, hvis bare du er smart, kan du sagtens vinde prisen for blærerøvshaven.

Det handler egentlig bare om at få fat i de rette hjælpemidler.

Rent tag og renset terrasse

Dit tag og din terrasse er sikkert som så mange andres angrebet af alger. Det kan man heldigvis gøre noget ved, også langsigtet. Få en ren terrasse med professionel algebekæmpelse, og få 20 års garanti mod alger og flisepest. Så bliver det ikke nemmere. Du skal bare læne dig tilbage og nyde resultatet.

Det er de to vigtigste elementer klaret. Dit tag ligner nu ikke længere Hobbiton, og terrassen hvor du som grillmester skal indtage ugudelige mængder af røde bøffer og øl sammen med gutterne, ser nærmest ud som ny.

Græsplænen

Din græsplæne er også udsat for hård kritik, når gutterne kommer på besøg. Men forestil dig, at du i stedet for at bumle afsted bag plæneklipperen, i stedet havde installeret en robotplæneklipper. Så får du ikke bare blærerøvspoint på en flot plæne, men også på en fed gadget. Vil du sætte prikken over i’et, så smid et par googly eyes på robotten. Der bliver ikke et øje tørt.

Udekøkken

En ordentlig grill skal der til. Om du er til kul eller gas er jo en smagssag, men den skal have plads til alles bøffer på samme tid. Har du mulighed for det, så indret et lille udekøkken med et bord og lidt gejl. Det ser godt ud, gutterne vil elske det, og er du gift, vil din ægtefælle helt sikkert også være helt vild. Hæng lidt krydderurter op, og gør noget ud af det. Skru op for hyggen. Værsgo, du har hermed vundet blærerøvshaven 2019. Selv tak.

Slået op d.

J.Lindeberg skindhandsker

Sorte skindhandsker

Sorte skindhandsker

Hvert år har jeg samme problem med at finde nogle handsker, som jeg godt kan lide. Selvom det ofte er koldt, så kan jeg alligevel ikke få mig selv til at tage vanter på, for jeg føler mig som et forvokset barn, når jeg gør det. På billedet ser du J.Lindeberg skindhandsker, som kan fås til 549,75 kr. hos Smartguy.dk.

Jeg kender mange, som aldrig ville give over 500 kr. for skindhandsker, men hvis du vil have skindhandsker,
kan du ikke købe nogle billige, fordi de sidder virkelig dårligt. Du kan selvfølgelig være heldig at finde nogle pæne, men dem jeg har set til under 500 kr. har gerne tydelige syninger, og de virker for store. Hvis du gerne vil have, at dine hænder ligner Hulks, så bør du se bort fra de helt billige.

Når det så er sagt, så kan du også få nogle ok pæne skindhandsker i H&M. Problemet er bare, at de ikke er særlig tykke. Ja, du får lidt, hvad du betaler for. Hvis du både vil have, at de skal sidde godt på dine hænder og være varme, så slipper du ikke for at betale 500 kr.

Jeg ved godt, at billedet fra J.Lindeberg ikke er det bedste, og handskerne virker lidt for store på billedet. Men jeg synes, at de sidder meget godt, når jeg får dem på. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan dine hænder ser ud. Jeg vurderer mine hænder til at have en almindelig størrelse. SÅ hvis du vurderer det samme for dine hænder, så kan du godt købe disse skindhandsker.

Hvis du synes, at det er dyrt at betale over 500 kr. for at par skindhandsker, skal du huske på, at de holder lang tid. Så hvis du kan undgå at smide dem væk, så burde de kunne holde i lang tid. I hvert fald en vinter eller to, og så er det ikke dyrt at bruge 500 kr. på et par skindhandsker.