Udgivet i Skriv en kommentar

Sådan finder du flotte billige skjorter

Jeg synes, at skjorter er flotte, fede, seje, elegante og fungerer godt til rigtig mange situationer. Hvis du har det ligesom mig, er du sikkert også enig med mig i, at det er så pokkers ærgerligt, at mange skjorter ofte kan koste rigtig mange penge.

Jeg har haft mange, som har spurgt mig, om de kan købe billige skjorter, da de ikke har mange penge til dyre skjorter. Det er helt fair, da det bestemt er muligt at have en Ralph Lauren-skjorte eller to til 1.200 kroner stykket hængende hjemme i klædeskabet. Men lad os være ærlige. Det er de færreste af os, der har råd til at sætte samtlige 20 bøjler i skabet på arbejdet ved at hænge så dyre skjorter op overalt.

Eftersom jeg er vild med skjorter, og fordi jeg gerne vil slå et slag for de mere billige af slagsen, har jeg valgt at lave en lille guide til dig, som gerne vil finde billige pæne skjorter. I guiden herunder kommer vi lidt nærmere omkring nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når du vælger dine skjorter. Jeg giver dig også et par tips til, hvordan du finder de billige modeller.

Hvordan man vælger en god billig skjorte?

Når du skal finde en flot og billig skjorte, er der et par ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest skal prisen selvfølgelig være i orden, ellers giver dette indlægs agenda ikke meget mening. Jeg kommer lidt nærmere ind på priser længere nede.

Derudover er det også bedst med en skjorte, som sidder godt. Pasformen skal være i orden, og størrelsen skal passe til din kropsfigur. Personligt har jeg efterhånden lavet et par fejlkøb eller tre, hvor jeg købt skjorter i troen om, at de nok så meget fine ud. Pas på med det.

Jeg prøvede dem dog ikke først, og da jeg kom hjem og tog dem på, måtte jeg bare erkende min fejl og gå slukøret tilbage til butikken og få mine penge retur. Men sidstnævnte kan du faktisk bruge som led i din jagt på en flot og billig skjorte, og det kommer jeg også nærmere omkring om to sekunder.

Den skal sidde godt

En skjorte skal som sagt helst sidde ordentligt på kroppen. Mange skjorter kan hurtigt komme til at sidde helt forkert på dig, hvis de er for små, for store, eller hvis de bare par en grim pasform.

Det er derfor vigtigt, at du lige undersøger, hvilken størrelse du bruger i trøjer/skjorter. Hvis du i forvejen har en skjorte, som du synes sidder rigtig godt på dig, kan du lige tjekke mærket i nakken og se, hvilken størrelse der er tale om. Så kan du bestille din næste skjorte i samme størrelse.

Skulle uheldet være ude, og kommer du til at bestille en skjorte, som bare ikke sidder godt på dig, så frygt ej. Langt de fleste webshops tilbyder nemlig gratis returnering af varer, hvis du ikke er tilfreds og ønsker pengene retur eller ønsker skjorten byttet til en anden model eller anden størrelse.

Kig efter gode tilbud

Når du skal på jagt efter pæne skjorter til en billig pris, skal du ikke være bange for tilbuddene. Hvis du kommer forbi en butik eller en webshop, hvor du ser en fed skjorte med 20, 30 eller 50% rabat, så betyder det nemlig ikke nødvendigvis, at skjorten hverken er umoderne eller fejler noget.

Det er typisk et tegn på, at den lige akkurat ikke nåede at blive solgt under efterårets nye trendkalender, og derfor skal væk. Så husk det, når du kigger efter billige skjorter: Lave priser og store rabatter er ikke en dårlig ting – tværtimod – det sikrer dig en vildt billig skjorte, som blot kom et kvarter for sent ud af butikken.

Det er især ved disse vilde tilbud, at du har mulighed for at få vildt fede skjorter til få penge. Så udnyt det!

Udgivet i 2 kommentarer

Guide: Alt du skal vide om slips

Et slips er bare et slips: Har ingen mand nogensinde sagt. I hvert fald ikke nogen mand med bare en smule sans for mode og en interesse i at fremstå præsentabel.

Det er efterhånden gået op for mig, at det er en videnskab at finde det rette slips. Skal det være bredt eller smalt? Ensfarvet eller flerfarvet? Skal det være prydet med striber, tern, prikker eller ingenting? Hvis du er i tvivl om disse ting, skal du læse denne guide.

Og når du så har fundet det rette slips, skal du også til at bakse med at binde den flotte og rigtige slipseknude vælge den rette slipsenål and what not.

For at komme en smule af den store mængde tvivl til undsætning har jeg valgt at skrive denne guide til slips – sådan helt generelt set.

Hvad er et bredt slips?

Slips findes som bekendt i alverdens former, farver og størrelser. Først og fremmest må vi skelne mellem de brede slips og de smalle slips. Traditionelt set bruger vi et bredt slips til mere fornemme og vigtige begivenheder.

Hvis du f.eks. skal deltage i et bryllup, en fin reception eller lignende begivenhed, kan det være en god idé med et bredt slips.

Men hvad så med de smalle modeller, hvornår bruger vi dem?

Hvad er et smalt slips?

I sagens natur kan du også sagtens vælge at bære et smalt slips til ovenstående eksempler. Smalle slips er dog, efter min mening, lidt mere casual og passer måske mere til den unge businesstype, som har god fart på karrieren og gerne vil se lidt smart ud – og med god grund.

Det brede slips er måske en kende mere konservativt end det smalle slips, hvilket også er med til at give de smalle modeller et mere ungdommeligt og frisk pust.

Lær de uskrevne regler for valg af slips

Når du skal vælge dit slips, skal du også tage stilling til valg af farve, og om det eventuelt skal være mønstret eller ej. Hvis du er helt på herrens mark, findes der heldigvis en håndfuld tommelfingerråd, som jeg vil dele med dig her.

Ensfarvet slips Et ensfarvet slips passer stort set til alle outfits. Du kan både bruge et ensfarvet slips sammen med en mønstret skjorte, men du kan bestemt også bruge det sammen med en ensfarvet skjorte – endda en skjorte i samme farve som selve slipset.

Mønstret slips Vælger du et mønstret slips som dit næste, skal du være opmærksom på, at det sagtens kan fungere til de fleste outfits, men du skal alligevel træde varsomt. Vælger du f.eks. et stribet slips, så ser det håbløst ud sammen med en ternet skjorte og vice versa. Du kan dog godt bruge et stribet slips sammen med en ensfarvet eller stribet skjorte, og på samme måde et ternet slips sammen med en ensfarvet skjorte eller en ternet skjorte.

Disse regler er selvfølgelig kun vejledende, og du bestemmer i sidste ende helt selv og heldigvis for det. Du skal dog passe på, at du ikke kommer til at kombinere for mange blandede bolsjer, da det hurtigt kan komme til at se lidt cirkusagtigt ud.

Vælg en passende slipsenål

Når du har valgt det helt rigtige slips, er det tid til at overveje, om du vil supplere med en slipsenål. En slipsenål er en lille slags klemme, som holder den forreste og bagerste del af slipset sammen. Slipsenålen påsættes ca. på midten eller lidt over midten af slipset. Jeg bruger aldrig selv en slipsenål, da det minder mig for meget om halvtykke forretningsfolk, som bruger dem til at vise, hvilken virksomhed de kommer fra.

Men er en slipsenål så bare en slipsenål? Desværre, nej. Slipsenåle fås i næsten lige så mange variationer som selve slipsene. De fås som store, små, smalle og brede. Du får dem i guld, sølv, sort og regnbuefarvet.

Der er med andre ord rigtig mange at vælge imellem – også rent prismæssigt. Du kan dog heldigvis findes nogle rigtig pæne og stilede slipsenåle for under en hundredekrone i diverse danske webshops efterhånden.

Hvis du går op i, at nålen skal være af et bestemt mærke, så kan du imidlertid godt risikere at skulle slippe op til flere hundrede kroner for den.

Går der kludder i knuderne? Tre forskellige slipseknuder

Slipseknuder er en videnskab i sig selv, men heldigvis behøver du ikke en Ph.d. i slips for at mestre de mest basale af slagsen.

Der findes et utal af forskellige slipseknuder, og nogle passer til helt konkrete begivenheder, mens andre er mere all-around. Herunder kan du læse mere om tre af de mest gængse og populære slipseknuder. Du finder hurtigt frem til videoer på f.eks. YouTube, som viser dig, hvordan du binder de forskellige knuder.

Four-in-hand slipseknude

Four-in-hand er en af de mest nemme knuder at binde, og den passer godt til stort set alle outfits. Knuden er dog relativ smal og lang, og derfor egner den sig mest til skjorter uden alt for meget spread på kraven.

Four-in-hand slipseknuden bliver typisk lidt asymmetrisk, hvilket skaber et fedt look efter min mening. Bind i øvrigt gerne slipseknuden så du skaber en dimple under knuden.

Windsor slipseknude

Windsor-knuden er en kende mere konservativ i sit udseende, og egner sig allerbedst til skjorter, hvor kraven har meget spread eller cut-away. Det skyldes, at Windsor-slipseknuden i sig selv er meget bred og har en trekantet form.

Derudover egner Windsor-knuden sig bedst til lidt smallere slips, og hvis du skal være ekstra detaljeret i dit udvalg af slipseknuder, passer den også bedst til dig, som har et lidt større ansigt, da knuden i sig selv er bred.

Pratt Shelby slipseknude

Den tredje og sidste knude på listen er en Pratt Shelby-slipseknude. Denne knude er relativ lille og smal, og egner sig derfor eminent til skjorter med button-down krave. Den kan dog også sagtens bruge mere alsidigt til både almindelige kraver og kraver med meget spread.

Smid en kommentar hvis du ikke fik svar på dit slipse spørgsmål, eller hvis du har gode tips og tricks til valg af slips, hvordan man binder den flotteste slipseknude og lignende.

Udgivet i Skriv en kommentar

Din guide til skjorter

Det er blevet tid til at kigge nærmere på skjorter, og den stil, som du signalerer med dit skjortevalg. Der er nemlig enorme forskelle blandt de enkelte typer af skjorter, både hvad angår materialer, mønstre, farver, kontraster og en masse andet spændende, som vi kigger nærmere på i denne guide.

Traditionelt set var skjorten meget anderledes i sin stilart, end de alternativer vi ser i dag. Skjorten er også blevet mere udbredt og nært sagt hver mands eje. I gamle dage var det oftere kontoransatte, direktører og generelt personer i relativt høje stillinger, som gik i skjorte til hverdag.

Denne relativt konservative tradition har i løbet af årene udviklet sig til en helt anden trend. Skjorten er blevet er modesymbol, og firmaer verden over producerer og forhandler skjorter i massevis hver eneste dag.

Denne udvikling i moden, efterspørgslen og markedet – kombineret med tøjdesigneres uendelige kreativitet – har imidlertid skabt et virvar af forskellige skjortetyper. Det kan være svært at finde hoved og hale i alle mulighederne, og derfor giver jeg dig herunder en række guidelines og tommelfingerregler, som du kan bruge i dit valg af skjorte.

Skjortens rette pasform

Ligesom med alt andet tøj er pasformen på skjorter ekstrem vigtig. Pasformen er med til at definere din stil og dit visuelle udtryk, hvilket absolut ikke må undervurderes.

Verdens flotteste skjorte kan hurtigt komme til at ligne verdens grimmeste, hvis den sidder på den forkerte krop – og omvendt. Der er selvfølgelig mange detaljer og features, som spiller ind i det fuldendte og perfekte look, når du bærer en skjorte – men vi kommer ikke uden om, at hvis skjortens pasform er elendig, så falder det hele til jorden.

Jeg vil i øvrigt lige skynde mig at understrege, at der naturligvis ikke er regler for disse valg. Det er absolut individuelle meninger og holdninger, der definerer folks skjortevalg – herunder også pasformen.

Hvad der er perfekt for mig, kan være håbløst for dig og omvendt. Brug derfor nedenstående informationer som en slags hjælpemiddel og vælg derefter selv din foretrukne pasform.

Klassisk pasform

Den helt klassiske og traditionelle pasform for skjorter er relativ stor og rummelig. Skjortens nederste del hænger godt ud over buksekanten, og der er rigeligt med plads ved armhulen, brystkassen og ved armene.

Den klassiske pasform er ikke særlig udbredt blandt unge i dag, og den bæres mest af ældre herre – sådan helt generelt sagt. Dermed ikke sagt, at yngre mænd ikke sagtens kan bære denne type skjorte, hvis vedkommende foretrækker komfort frem for det nyeste skrig i modeverdenen.

Tætsiddende pasform

Slim-fit er det helt store buzzword i modebranchen. Bukser skal være slim-fit, jakker skal være slim-fit, og søreme så om ikke også skjorter skal være slim-fit. Personligt synes jeg også, at en tætsiddende skjorte ser vildt cool ud; hvis personen kan bære det.

Hele slim-fit-outfittet og successen af dette står og falder nemlig med, om din krop rent faktisk kan holde til en slim-fit skjorte. Der er ikke noget værre end en person med lidt for bredde skuldre eller lidt for meget polstring på brystkassen eller maven, som forsøger at klemme sig ind i en ekstremt tætsiddende skjorte.

Det bliver bare for ambitiøst, hvis du spørger mig – og vedkommende burde i stedet erkende sig sin figur, stå ved den og være stolt over den, og så vælge en skjorte med en passende pasform. Det kommer til at se 100 gange bedre ud og udstråler, at du har styr på tingene og klæder dig passende.

Den moderne pasform

Midt imellem den tætsiddende pasform og den meget løse og traditionelle af slagsen finder vi den såkaldte moderne pasform. Titlen er en kende flyvsk, men det er nu engang sådan denne pasform beskrives – også i landet som elsker de mere konservative skjorter, USA.

Denne pasform er en god blanding af de to ovenstående, og sørger for at give dig en afslappet men samtidig professionelt-udseende stil. Derudover, og måske ikke mindst, sikrer den moderne pasform, at du også kan holde ud at have skjorten på. Der er nemlig også godt med plads ved brystkassen, armhulerne og ved armene.

Skjortens front

Dette punkt er relativt kort, men stadig ganske vigtigt. Fronten på skjorten er traditionelt set og typisk rimelig ligetil og fri for alverdens sjove detaljer. Der er en stolpelukning ned langs knapperne, en enkelt brystlomme og ellers ikke meget andet.

Ikke desto mindre er der kommet flere og flere mærkværdige detaljer på skjortefronten i de senere år – i hvert fald, hvis du kigger på de mere moderne og alternative slags. Jeg vil dog kraftigt anbefale dig at holde dig til en enkel, stilren og minimalistisk skjortefront, medmindre skjorten skal bruges til praktiske opgaver.

To brystlommer ser eksempelvis ganske fjollet ud, hvis du spørger mig – men de kan være enormt praktiske i visse arbejdsopgaver og bør selvfølgelig også anerkendes for dette. Undgå dem blot, hvis der er tale om almindelig hverdagsbrug eller til mere vigtige lejligheder.

Kraven spiller en vigtig rolle

Kraven er et de mest vigtige karaktertræk, som skiller skidt fra kanel, når vi taler skjorter og stil. Hvis du ved bare lidt om skjorter allerede nu, er du også bekendt med det store udvalg af forskellige kraver. Og hver krave passer næsten til hver sin begivenhed eller stilart.

Herunder gennemgår vi et par stykker af de mest gængse kravetyper, så du er bedre klædt på til dette valg, når du skal finde din næste skjorte.

Spread  Den mest populære og moderne krave af den såkaldte spreadkrave. Som navnet antyder, er der tale om en krave, som spreder sig en anelse mere end den klassiske krave. Det er selve vinklen på kraven og kravespidserne, som skaber adspredelsen. En spreadkrave passer perfekt til både afslappede og mere klassiske skjorter.

Button-down En anden populær kravetype, som især har vundet indpas i løbet af de senere par år, er button-down-kraven. Ved denne krave fæstnes kravespidserne til selve skjortens front med en eller flere knapper. Det er ikke så ofte, man ser denne kravetype kombineret med slips eller butterfly, men det kan da lade sig gøre, og du kan som regel også sagtens slippe af sted med det.

Klassisk Den klassiske krave er nærmest et must-have i enhver mands klædeskab. Kravespidserne peger mere nedad end ved spread-kraven, men efterlader stadig en passende stor åbning til, at du kan bære et slips eller en butterfly.

Hvis du har andre spørgsmål til skjorter, skal du bare skrive en kommentar.

Udgivet i Skriv en kommentar

Inspiration: Find din næste cardigan

Sommeren er snart over os, og det betyder lange, lyse dage og varmt vejr. Men det betyder også småkølige aftener ved stranden og på terrassen. Det jo ikke lige altid, man har det koldt nok til, at en stor jakke skal svinges over skuldrene.

Men til gengæld kan du bruge en cardigan, som fungerer rigtig fint til de kølige sommer- og sensommeraftener. Men er en cardigan så udelukkende en trøje, som kan bruges om sommeren? Nej, bestemt ikke. Den virker også rigtig godt indendørs om vinteren og i de sene efterårsmåneder samt tidlige forårsmåneder.

Når nu cardigans er så forbandet praktiske, at vi kan gå i dem året rundt på forskellige tidspunkter af døgnet, synes jeg også, det er på sin plads med en lille liste over fire rigtig lækre af slagsen.

Derfor har jeg været på udkig gennem de virtuelle gange hos Zalando og Stylepit, og har fundet nogle pragteksemplariske cardigans frem til dig. Personligt er jeg helt vild med alle fire – de er fede og unikke på hver deres måde.

Hvis du er i tvivl om, hvad en cardigan egentlig er, er det korte svar: En langærmet trøje som typisk er strikket. Den har som oftest ingen krave, og den lukkes med knapper ned foran fronten.

Som en lille sidebemærkning til den ekstra nørdede modeentusiast kan jeg nævne, at den populære trøje faktisk er opkaldt efter en person – nemlig Jarlen af Cardigan, som tilsyneladende fandt den højst moderne under Krimkrigen i 1850’erne.

Classic cardigan fra Fred Perry

fred perry sort cardigan

Her på førstepladsen har jeg valgt at placere denne flotte sorte cardigan fra Fred Perry. Fred Perry er jo som bekendt altid garanter for stilrene produkter i ekstrem høj kvalitet. Jeg er generelt fascineret af deres t-shirts og trøjer, og denne cardigan falder også helt i min smag.

Den er enkel men lækker. Med en rød og hvid kant på indersiden af halsen samt det røde logo på brystet fremstår den stilren, præcis som forventet. Cardiganen er i 54% merino uld og 46% bomuld.

Se den hos Stylepit

Reeves Cardigan fra Tiger of Sweden

tiger of sweden cardigan i sort

Jeg måtte også lige have en repræsentant fra Tiger of Sweden med på listen. Denne cardigan er fra Tiger of Swedens Reeves-serie. Den er lavet i et super minimalistisk design, som bare spiller 100%.

Hvis du er til det enkle, og stadig dejligt bløde materiale i høj kvalitet, er denne Reeves-cardigan et rigtig godt bud til dig. Den ser både godt ud, når den er knappen, og når den står åben; så der er ganske enkelt frit slag uden forringelse af udseendet.

Cardiganen fra Tiger of Sweden er i 100% uld.

Tjek den ud på Zalando

Denim cardigan fra Tom Tailor

Tom Tailor Denim

Det er ikke sikkert, at du har hørt om Tom Tailor, og måske slet ikke om deres Denim-serie. Men det gør ikke noget, for nu bliver du introduceret til dette spændende brand og en vildt flot cardigan til en god pris.

Her på tredjepladsen har jeg nemlig valgt denne cardigan, netop fra Tom Tailors Denim serie. Som et lille modsvar til de to ovenstående mørke modeller er denne cardigan i en mellemgrå farve med sorte kanter langs frontåbningen og slutningen af ærmerne.

Cardiganen er i 100% bomuld og dejlig blød.

Se den hos Zalando

Kettering cardigan fra Tailored & Originals

Tailored & Originals Knit - Kettering – Cardigan

Sidst, men absolut ikke mindst, skal du sige goddag til Tailored & Originals. Her er tale om et vildt interessant brand, som formår at blande de skræddersyede stilarter med original komfort og design.

Denne mørkeblå cardigan i 100% er et blændende bevis på Tailored & Originals evne til at producere lækkert modetøj i høj kvalitet til relativt få penge. En lidt tykkere og varmere model med krave ved halsen lommer foran.

Se den hos Stylepit

Jeg håber, at du kan lide nogen at de cardigans, som jeg har fundet til dig.

Udgivet i Skriv en kommentar

Adidas sneakers du bare må eje

Adidas har alle dage været kendt og anerkendt for deres formidable sko – både når det gælder sportssko og sko til hverdagsbrug.

Mine egne sko er selv ved at være en smule nedslidte, og derfor måtte jeg lige en tur på nettet for at kigge mig om efter et par nye. Jeg har stadig ikke besluttet mig helt, men der er en rimelig god chance for, at valget falder på et af disse tre par sneakers fra Adidas.

Jeg er oprigtig glad for deres originale Superstar-sko, men jeg må nok også indrømme, at deres sneakers fra Stan Smith-serien tiltaler mig. Begge typer sko er selvfølgelig i tårnhøj kvalitet, så det er sådan set ikke noget problem. Det gælder bare om at vælge det helt rette design, men som de fleste af os ved, kan det i sig selv være noget af en prøvelse.

Læs mere om de tre modeller herunder, se billederne, og giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet i bunden af indlægget.

Stan Smith sneakers fra Adidas

Stan Smith-modellerne fra Adidas er voldsomt populære lige fra tennisbanen til gadebilledet. Langt størstedelen af skoene fra Stan Smith-serien er for det første solide, slidstærke og ofte fremstillet i en kombination af tekstilfor og ægte læder. Så er dét på plads.  Men ud over at være ganske kvalitative, så ser de hammergode ud.

Denne Stan Smith-model er lavet i en overordnet hvid farve og med hvide snørebånd. Skoen er derudover prydet med en skarp, mørkegrøn farve bagpå, som giver en lækker kant til det samlede design.

Der er påsat Adidas Stan Smith-logo på frontlappen, bagpå og under skoen. Der skal altså ikke herske nogen tvivl om, at du har fået fingrene i et par vaskeægte Adidas sko i drøngod kvalitet og et flot look.

De kan købes de fleste steder. Hos Zalando koster de 799 kr. Se mere her.

Superstar Sneakers fra Adidas

adidas originals superstar

Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg sidder og skriver om disse Superstars. Superstar-serien stammer helt tilbage fra dengang, hvor mobiltelefoner var temaet i Sci-Fi film, og hiphoppen stadig var i sin spæde barnestørrelse.

Selvom denne Superstar-model fra Adidas er en ny og moderne udgave af de gamle sneakers, så har Adidas stadig formået at bevare det originale look. Det er jeg meget taknemmelig for. Udseendet taler nærmest sin egen sag, og kan velsagtens overtale enhver drengerøv til at sætte fødderne i og snøre skoene.

Skoen er i en hvid farve med de obligatoriske tre sorte striber på siden. Derudover er frontlappen udsmykket med et smukt Adidas-logo i guld. Ligeledes er der skrevet ’SUPERSTAR’ i guld på siden af skoen, ved siden af de tre Adidas-striber.

Personligt er jeg solgt, og jeg skal da gerne indrømme, at denne model nok må siges at være min absolutte favorit på denne liste. Hvad med dig? Er du af den nye eller gamle skole?

Du kan købe dem her

Flerfarvet Stan Smith sneakers fra Adidas

adidas-stan-smith-army

På tredjepladsen snupper vi lige endnu et par super lækre sneakers fra Stan Smith-serien. Denne gang er der tale om et par flerfarvet sko i et fedt army-look. Designet er enkelt og ligetil, og alligevel er det lavet med et flot print og en masse lækre detaljer, som ikke bliver for meget.

En fed detalje er bl.a. de små pletter og dele af mønstret fra skoen, som fortsætter ned på selve gummisålen. Det ser lidt råt ud, men fungerer stadig godt og på en stilren måde efter min personlige mening.

Snørebåndene er også værd at lægge mærke til. De er lavet i et sort og hvidt design, og kryber fint ned over skoen oppe fra frontlappen, som selvfølgelig er prydet med Adidas Stan Smith-signaturen.

Tjek dem ud her

Kunne du lide nogle af disse sneakers, ellers ville du vælge nogle helt andre?

Udgivet i 1 kommentar

Nye slim fit jeans

Mine jeans gik i stykker den anden dag, så jeg har siddet hele dagen og kigget på jeans forskellige steder. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have et par slim fit jeans. Når man sørger for at træne, kan man ligeså godt få et par jeans, som sidder godt.

Da jeg var yngre, kunne jeg godt lide baggy jeans, men nu holder jeg mig til dem, som sidder tæt ind på kroppen. Det er heldigvis også det, som er populært i vores se-min-krop kultur.

Her er tre bukser, som jeg overvejer. Jeg ender nok med at købe et par diesel bukser, men derfor tænkte jeg alligevel, at jeg også lige ville skrive om de andre, så kan du se, om det er noget for dig.

Slim fit jeans fra Diesel

DIESEL TEPPHAR

De første par jeans er fra Diesel. De kalder dem Tepphar Trousers, og jeg kan virkelig godt lide dem. Som de to andre jeans, som jeg har fundet, er det et par fede slim fit jeans.

De bruger knapper til at lukke, ikke at det er noget, som jeg går super meget op i, men hvis du har en stærk holdning til det, så er det altid værd at tjekke ud, inden du køber et par nye jeans.

De koster 1.399,75 kr og kan købes hos Stylepit

Levi’s 520 slim fit jeans

LEVI'S 520 EXTREME TAPER FI

Jeg tænkte, at når nu, jeg skal kigge på jeans, så er det svært at komme udenom Levi’s. Ja, deres jeans var dem, som satte jeans på landkortet, og i mange år har alle gået rundt i dem.

Af samme grund har de også nogle gange et blakket ry blandt nogen, da du selv kan købe dem i butikker som lavprisvarehuse. Det har gjort, at mange ser lidt ned på deres jeans.

Alligevel synes jeg, at mange af deres jeans er virkelig fede. Jeg har lidt svært ved at købe dem i Danmark, da jeg tit er i USA, og her koster de ikke i nærheden af så mange penge, som de koster herhjemme. Det gør det lidt svært for mig at tage de danske priser seriøst.

Samtidig skal man dog bare vænne sig til, hvad jeans koster herhjemme. Sådan er det nu engang.

På billedet ser du et par Levi’s 520 extreme taper.

De koster 899,75 kr. hos Stylepit.dk

G-Star slim fit jeans

g-star slim fit

Mit indtryk af G-Star er, at nogen elsker dem, mens andre hader dem. Men jeg kan meget godt lide disse slim fit jeans, som du ser på billedet.

Jeg synes, at G Star er gode til at lave nogle ret rå jeans. Jeg kender dem meget for bagge jeans, men de kan faktisk også sagtens lave slim fit jeans.

På billedet ses et par G-Star Arc 3D Slim.

De koster 899,75 kr. hos Stylepit.dk

Som sagt regner jeg med at købe et par Diesel slim fit jeans, da jeg er en stor Diesel fan. I hvert fald når det kommer til deres jeans. Jeg håber, at disse tre slim fit jeans, kunne inspirere dig til dit næste køb.

Udgivet i Skriv en kommentar

Webshops som har eton skjorter

Garderobe

Mange har undret sig over, hvor de kan købe Eton skjorter henne. Jeg har selv undret mig over, at man ikke kan købe Eton skjorter i de forskellige webshops.

Men bare rolig, der er alligevel et par steder, hvor du godt kan købe Eton skjorter på internettet. Jeg har fundet nogen af dem, som jeg har brugt et par gange. For jeg har da selv et par Eton skjorter derhjemme, og det er da også klart et mærke, som mange mænd godt kan lide.

De er i virkelig høj kurs, fordi de sidder virkelig godt. Til et flot jakkesæt er det svært at komme udenom Eton skjorter.

Hvor kan de købes henne?

Ja, de fleste af os ved nok godt, at de kan købe i dyrere herrebutikker. Du kan finde dem i Illum og Magasin, så det vil jeg ikke gå mere i dybden med.

Her fokuserer jeg på, hvor du kan finde dem henne online. Her har du trods alt tid til at finde dem, når du har tid til det.

I første omgang overvejede jeg at lave et pristjek, men det er svært at lave den slags, da det varierer meget efter, hvilke model du vælger. Men jeg har skrevet lidt om priser længere nede. I stedet får du her de to webshops, som jeg har brugt flere gange. Jeg skal nok skrive lidt mere om de muligheder, som du har.

Her finder du Eton skjorter på nettet

WebshopPris for fragtLeveringKøb Eton skjorter her
Kaufmann0 kr.1-3 hverdageKøb Eton skjorter her
Fashionbox.dk0 kr.1-2 hverdageKøb Eton skjorter her
Etonshirts.com0 kr.3-5 hverdageKøb Eton skjorter
Sidst opdateret: Juni 2014

Hvilken webshop er bedst, hvis vi kun kigger på Eton skjorter?

Jeg må indrømme, at det er et svært spørgsmål at svare på. Ingen af de to webshops, har særlig mange muligheder. Men jeg vil alligevel prøve at give mit bud på, hvad du kan kigge efter, og hvor du skal købe dine Eton skjorter. I hvert fald når du ikke køber dem i en fysisk butik.

Hos Kaufmanns webshop kan du pt. købe 10 forskellige Eton skjorter. Det gode er, at de har mange forskellige størrelser i de forskellige mærker, så det burde være muligt at finde noget. Kaufmann er desuden også en af dem, som sælger Eton skjorter i deres fysiske butikker. Så det er muligt at få ret gode råd af dem. Ja, du kan endda prøve deres Eton skjorter først i en butik, og så købe dem senere derhjemme. Det vender vi lige tilbage til.

Lad os først lige kigge nærmere på Fashionbox.dk, og hvad de kan tilbyde inden for Eton skjorter. Jeg vil starte med at sige, at jeg er ret imponeret over deres udbud. De har hele 26 forskellige Eton skjorter.

Betyder det så, at du skal vælge Fashionbox.dk? Nej, ikke nødvendigvis. For ved mange af disse Eton skjorter har du ikke et særlig stort udvalg af størrelser. Så hvis du ikke kan passe deres størrelser, kan du ikke bruge Fashionbox.dk flere valgmuligheder til så meget.

Men alligevel vil jeg ikke blot kåre nogen af dem som vindere. For hvis du gerne vil have mange muligheder, er Fashionbox.dk virkelig god. Du kan ligeså godt kigge derinde, om der er nogen af deres Eton skjorter, som du godt kan passe. Hvis der ikke er det, kan du altid tage ind på Kauffman.dk. Kaufmann får også tit nye modeller, så de er også helt klart værd at holde øje med.

Mit bud er, at du skal holde øje med begge webshops, hvis du gerne vil købe Eton skjorter, for de har begge to nogle gode ting at byde ind med på.

Vi kan også lige kigge nærmere på deres priser, som selvfølgelig afhænger meget af, hvilke Eton skjorter som du ender med at købe. Men derfor er det nu altid rart med en webshops, som tit har gode priser. Selv Eton skjorter i en gammel model kan jo sagtens se pænt ud på dig. En gammel model betyder jo ikke, at det er genbrugstøj.

Hvordan er priserne?

Hos Fashionbox.dk kan du købe Eton skjorter for mellem 599 kr. til 1199 kr. På Kaufmanns webshop koster de mellem 1.000–1.200 kr.

Som du nok allerede har gættet, har de ikke særlig mange størrelser hos Fashionbox.dk, når det kommer til de billige Eton skjorter, og de har flere størrelser ved de dyre. Hos Kaufmann, hvor de ikke har nogle billige Eton skjorter, har de til gengæld mange størrelser under alle skjorter.

Det er især prisen (og de mange skjorter), som gør det værd at holde med Fashiobox.dk. For hvis du kan finde din næste Eton skjorte til kun 599 kr., skal du da ikke holde dig tilbage. God stil handler altså ikke blot om at have de nyeste Eton skjorter. Det vigtigste er, at de er nye, og at de sidder pissegodt på dig. Det er det, som du skal gå efter. Det skal du ikke være bange for at gå efter.

Hvis du kan passe de størrelser, som de har på tilbud hos Fashionbox.dk, skal du da bare købe dem. Så kan du pludselig få to Eton skjorter til samme pris, som du normalt skal give for en. Hvem kan sige nej til det?

Gratis levering!

Fragtprisen er måske ikke det vigtigste for dig, når du køber Eton skjorter for flere tusinde kroner. Men lad os da alligevel tage det med.

Det behøver faktisk ikke påvirke, hvor du køber dine Eton skjorter, for begge steder har gratis fragt i Danmark. Hvis du læser dette og ikke bor i Danmark, tilbyder Kaufmann.dk også levering til Færøerne, Norge og Sverige, hvor det koster 205 kr. Hvis du skal bestille til Grønland, koster det 349 kr.

For svenskere og nordmænd burde det ikke være noget problem at finde Eton skjorter i deres hjemland, hvis jeg var dig, ville jeg ikke bestille fra Kaufmann. Eton skjorter kommer trods alt fra Sverige, så det ville være mærkeligt at bestille dem hjem fra Danmark.

Jeg kan se mere grund til det, hvis du bor i Grønland, og du gerne vil have nogle fede Eton skjorter. Hvis du køber for mange penge, kan det stadigvæk godt betale sig. Så har du i hvert fald nogle fede skjorter.

Hvad skal jeg tænke over, når jeg køber skjorter online?

Det er noget, som mange snakker om. Du har selvfølgelig altid ret til at sende tøj tilbage, som du ikke alligevel vil have. Men lad os nu indse det. De fleste af os får det aldrig gjort. Så det er langt bedre, at du tænker lidt over, hvad du køber. På den måde er du sikker på, at du får det helt rigtige. Der findes desuden en meget simpel måde at gøre det på, når du skal købe Eton skjorter.

Du prøver dem simpelthen inden, du køber dem. Eller hvis du altid har Eton skjorter på, ved du allerede hvilken størrelse, du skal købe. Her kan du trygt købe den størrelse, som du plejer at købe.

Det er en af de helt store fordele ved at købe samme mærke ofte, da du begynder at vide, hvad du kan købe. Det ved jeg, at mange mænd er glade for, da det ikke er vigtigt for dem at have en masse forskellig tøjmærker. De vil bare gerne se skide godt ud.

Hvis det også er dit mål, er det en god idé ofte at købe Eton skjorter, som kan passe til det meste tøj. Især til jakkesæt er de virkelig flotte. Hvis du køber dem tit, har du ikke noget at bekymre dig om. Så bestiller du dem bare.

Hvis der er noget, som du gerne vil vide om Eton skjorter, er du meget velkommen til at smide en kommentar?

Udgivet i Skriv en kommentar

Pristjek på American Crew Fiber

american crew fiberAmerican Crew Fiber er en populær voks på markedet. Mange kan godt lide den, da den ikke har den samme klistret effekt, som mange af de andre vokser, som du kan købe.

For at du lettere kan finde ud af, hvor du skal købe den, har jeg lavet et pristjek over de mange forskellige webshops, hvor du kan købe den.

Men inden vi dykker ned i selve pristjekket, vil jeg gerne lige give dig en forklaring på, hvad du kan forvente, når du køber en American Crew Fiber voks, og hvad du kan forvente den. Endnu mere vigtigt hvordan du ikke skal bruge den.

Derfor skal du bruge hårvoks

Helt overordnet skal du bruge voks, fordi du ser pænere ud, hvis du gør det. Herhjemme bruger de fleste voks, og vi ser faktisk ret pæne ud, hvis jeg skal sige det, i forhold til resten af verden.

Hver gang jeg er i USA, kommer jeg altid i tanke om, hvordan man ser ud, når man ikke bruger voks. Det ser ikke pænt ud. Det er gerne noget med strittende eller helt fladt hår.

Det vil vi for alt i verden gerne undgå, og derfor kan jeg anbefale dig, at du bruger voks hver dag.

Her er American Crew Fiber et rigtigt godt valg. Der er en grund til, at det er mange frisørers foretrukne voks.

I tabellen kan du se, hvor du billigst køber American Crew Fiber. Jeg har baseret sammenligning på en American Crew Fiber med 85 g indhold, så det er lettere for dig at sammenligne. Nogle steder kan du få rabat, hvis du køber flere.

Pristjek: American Crew Fiber

WebshopPris Pris for fragtGratis fragt overLeveringKøb her
Nicehair.dk99 kr.29 kr.499 kr.1-3 hverdageKøb her
Billigvoks.dk99 kr.35 kr.499 kr.1-2 hverdageKøb her
E-voks.dk99 kr.34 kr.799 kr.1-2 hverdageKøb her
Sidst opdateret: April 2014

Sådan sætter du dit hår

De fleste bruger voks, når de stadigvæk har vådt hår, men det kan faktisk gøre, at det er svært at forme dit hår. Når du bruger American Crew Fiber, vil jeg i stedet anbefale dig, at du bruger den i tørt hår.

Hvis du har kort hår, kan du hurtigt putte den i efter, du har været i bad. Det tager ikke lang tid at tørre kort hår, så du kan sagtens tage et bad hver morgen og herefter tørre dig og så er du klar til at gøre dig klar.

Brug ikke for meget – stil er diskret

Alt for mange unge bruger alt for meget voks, når de sætter deres hår. Ja, de fleste af os har været der. Det er altså ikke meningen, at man kan se, at du har voks i håret.

Hvis dit hår er helt stift, når du bruger American Crew Fiber, så bruger du alt for meget af den. Nøjes med at tage lidt mellem dine fingre, og det fordeler du i hele dit hår.

Vi kender alle sammen teenagere, hvor man kan se på afstand, at de har voks i deres hår. Jeg ser det lidt ligesom evolution. Det er ligesom noget, som man skal igennem. I starten bruger man ingenting i sit hår, hvorefter man bruger alt for meget, og så lærer man, at man ikke behøver at bruge særlig meget for at score piger.

Jeg vil sammenligne det med kvinder, der bruger make-up. Dem som gør det virkelig godt, er dem, hvor du tror, at de ikke bruger noget make-up, selvom de gør det. De har skabt en illusion om, at de blot har perfekt hud uden at du lægger mærke til, at de bruger make-up.

På samme måde skal du bruge American Crew Fiber. Det skal være diskret. Pigerne skal tro, at dit hår altid ser flot ud. Som om at du blot vågner op, hopper ud af sengen og har du perfekt hår. Ingen har perfekt hår, når de står op, sådan er det bare.

Sørg for at bruge voks i begrænsede mængder. Så får du de bedste resultater. Her snakker jeg selvfølgelig om hårmæssigt og derved også stilmæssigt. I sidste ende ved vi godt, hvad god stil ender med. Det er dig, som får de flotte piger, når du har god stil.

Lad nu være med at putte alt for meget voks i dit hår. Lov mig det.

Husk at bruge det over det hele

En anden ting, som mange glemmer, er, at de kun bruger voks lige der, hvor de selv kan se. Derfor ender det gerne med, at de ikke har noget voks i nakken.

Det er ret fjollet, da du bruger voks for andres skyld. Ikke kun for din egen, så det er vigtigt, at du fordeler American Crew Fiber i hele håret. Ellers ender det med, at din frisurer ser ud på to forskellige måder. Det ser altså ikke pænt ud, når hele dit hår ikke arbejder sammen.

Derfor er det vigtigt, at du fordeler American Crew Fiber i hele dit hår.

Målet er ikke at se naturlig og flot ud.

Som jeg allerede har været lidt inde på, er det vigtigt, at du bruger American Crew Fiber for at se naturlig ud. Det handler om at skabe en illusion om, at du har perfekt hår. Altid.

Selvfølgelig ved de fleste godt, at du bruger voks. Men pointen er mere, at du ikke skal bruge alt for meget voks. Brug dig frem. Men start med at bruge en lille smule og så kan du altid bruge mere, hvis du stadigvæk ikke er tilfreds.

Her tænker jeg altså ikke på, at du skal bruge mere voks samme dag. Du skal bruge en lille smule, som du fordeler i hele håret. Herefter går du ud i verden og gør din ting. Når dagen er omme, ved du pludselig, hvordan dit hår ser ud.

Grunden til, at jeg anbefaler, at du venter lidt, skyldes, at du stort set aldrig vil føle, at du bruger nok voks, når du sætter håret om morgenen. Det er grunden til, at teenagere altid har alt for meget voks i deres hår.

Derfor skal du bruge American Crew Fiber

Ja, der er meget forskelligt voks på markedet, og det har du nok allerede lagt mærke til. American Crew Fiber har den fordel, at du har lækker hår hele dagen. Det giver dig mulighed for at forme dit hår mere end ved mange andre typer voks.

Det får dit hår til at virke mere fyldigt. Derfor er American Crew Fiber et virkelig godt valg, hvis du har tyndt hår. Her snakker jeg altså ikke om, at du er ved at være skaldet. Du kan sagtens have tyndt hår, selvom du ikke er ved at være skaldet. :D

At den er så kraftig gør også, at du ikke skal bruge for meget af den, for så kan den altså godt komme til at se lidt for voldsom ud. Det skal vi som sagt helst undgå.

Hvis du har nogle spørgsmål til mit pristjek, er du velkommen til at smide en kommentar.

Udgivet i Skriv en kommentar

Masser af lækkert tøj i Esprit.dk’s webshop

De fleste kender nok allerede Esprit fra tøjbutikker. I dag er det muligt at købe deres tøj de fleste steder i landet. Men jeg kender ikke mange, som er klar over, at de faktisk også kan bestille deres tøj online.

Der er virkelig meget tøj at vælge i mellem hos Esprit, så jeg har udvalgt lidt forskelligt fra deres webshops, som jeg synes er værd at tjekke ud.

Grå jeans i genanvendt bomuld

jeans-bomuld

De fleste af os kigger altid mod cowboybukser, når vi skal have nye lange bukser. Men nu må det være slut. Lad os prøve noget andet.

Derfor synes jeg, at du skal love dig selv at købe et par bukser i bomuld næste gang. Det fede ved disse grå bomuldsbukser er, at de er slimfit, så de sidder bare, som de skal.

Jeg har tidligere skrevet om, hvorfor du skal købe slimfit, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Sandheden er, at det skal du bare. :D

Bukserne er lavet i genanvendt bomuld, så hvis du vil gøre lidt ekstra for miljøet, er disse busker lige noget for dig.

De koster 699 kr.

T-shirt i bomuld

T-shirt i bomuldsjersey
Jeg kender mange, som bruger Esprit til at købe en masse basic tøj til deres garderobe. Stil handler ikke om, at du har dyrt tøj. Det handler om, at du kan finde ud af at sammensætte dig tøj ordentligt.

Så du kan ligeså godt komme i gang med at få købt en masse basic tøj, som du kan have indenunder. Når du vælger at købe noget lidt billigere, kan du også skifte det ud oftere. Alt for mange går rundt i halvslidt tøj, fordi de ikke har råd til at købe noget nyt.

Hvis det gælder for dig, skal du altså hellere vælge at købe noget billigere tøj og udskifte det oftere. Når du køber dyrt mærketøj, skal du have råd til det. Du kan f.eks. købe det på tilbud, eller du kan vælge at købe de vigtigste dele i dyre mærke og resten i billigere basic mærker. Det er en god tøjstrategi.

Derfor har jeg valgt denne hvide t-shirt i bomuld. Den koster kun 80 kr., så der kan alle være med. Jeg vil råde dig til, at du køber et par basic t-shirt, som du kan tage på til meget forskelligt tøj.

Du kan læse meget mere om det på deres hjemmeside lige her.

Masser af tøj

Jeg er sikker på, at du kan finde masser af nyt tøj på Esprit.dk’s webshop. Jeg har i hvert fald tænkt mig at holde øje med den i ny og næ.

Husk det nu: En god garderobe er en blandet garderobe, hvor du har lidt af det hele. Du har ikke god stil, bare fordi du har meget dyrt tøj. Sørg for at købe en masse tøj, som passer sammen. Her kan jeg da klart anbefale, at du køber tøj i Esprit.dk’s webshop.

Jeg lover, at jeg nok skal skrive, hvis der er noget tøj derinde, som du skal investere i.

Screen Shot 2014-04-25 at 16.54.02

Udgivet i Skriv en kommentar

Find en fed kortholder

Du kan dele mænd op i to hold. Dem som har en pung, og dem som har en kortholder til deres penge.

Jeg er selv stor tilhænger af kortholderen, da jeg synes, at det ser alt for voldsomt ud med en pung. Jeg tror aldrig, at jeg forlader min kortholder. Medmindre jeg vælger at bosætte mig i et land, som er mere fokuseret på kontanter end herhjemme.

Vi er vant til, at vi kan bruge dankort alle steder, og det er sjældent, at jeg har kontanter på mig. Når vi er en nation af betalingskort, så kan du ligeså godt tage skridtet og gå over til en kortholder.

Her får du i hvert fald nogle kortholdere, som jeg synes er fede. Der er noget at overveje, hvis du i dag har en pung, eller hvis du blot gerne vil have en ekstra kortholder. Eller måske en ny.

Canthus kortholder fra Hugo Boss Orange

Boss Orange Canthus kortholder

Jeg kender rigtig mange, som godt kan lide denne. Det er den billigere udgave af nogle af deres andre kortholdere. Hugo Boss har en række kortholdere, hvor der er patent på deres stof. Udfra produktbeskrivelsen på denne virker det til, at det er kunstigt læder.

Normalt er jeg faktisk ikke den største fan af Hugo Boss tøjlinje Orange. Hvis du går med det, så må du ikke blive sur på mig. :D . Jeg foretrækker blot tøj fra andre mærker i stedet for. Jeg synes mest, at Hugo Boss kan finde ud af at lave business tøj.

Men denne kortholder er faktisk rigtig fed, og den kan også sagtens bruges, hvis du netop går med business tøj.

Den koster kun 299,75 kr. hos Smartguy.dk. En god start kortholder.

Tjek den ud her

Den dyre Hugo Boss kortholder

Korholder i ægte skind
Du får også lige en anden type kortholder fra Hugo Boss. Hvis du gerne vil bruge lidt flere penge på en kortholder, vil jeg klart vælge denne frem for den anden.

Den har det patenteret skind, som jeg skrev om lige før. Det er ret fedt, at den er i ægte skind. Du vil helt sikkert kunne mærke forskel.

Jeg synes egentlig ikke, at den er så dyr, når du tager i betragtning, at den kan holde i virkelig lang tid, da skindet virkelig kan holde til meget.

Min første kortholder var fra Hugo Boss, og den holdt i ca. halvanden år, inden den ikke var meget værd. Den synes jeg, er ret godt givet ud.

Den koster 599 kr. hos Magasin.

Tjek den ud her

Polo Ralph Lauren kortholder

Polo Ralph Lauren kortholder

Den har en meget klassisk stil, og du kan egentlig ikke gemme særlig mange kort med den. Men det er vel også begrænset, hvor mange kort du har. Hvis du har mere end 3–4 stykker, ville jeg ikke vælge den.

Den er i virkelig god kvalitet og i 100 pct. skind. Ja, du skal op i et lidt højere prisleje, hvis de skal være i 100% skind. Men tro mig, det er pengene værd.

Den koster 499,75 kr. hos Smartguy.dk

Tjek den ud her

Du kan få virkelig mange forskellige slags kortholdere, så det kommer lidt an på din smag og prispræferance, hvad du vælger at investere i. Jeg ville ikke vælge en af de helt billige, da det godt kan ses på kvaliteten, at den er billig. Brug lidt ekstra penge og brug den i stedet for i længere tid.

Der kommer nok nogle flere indlæg med kortholdere og punge, da det er noget, som jeg bruger ret lang tid med at kigge på. :D

Er du mest til pung eller kortholder?