Udgivet i 4 kommentarer

Dyre skjorter er nu pænere

Det er da muligt, at du har fundet en pæn skjorte på tilbud, og det afviser vi heller ikke, at man kan. Vi siger blot, at dyre skjorter er pænere, end alle de billige skjorter folk køber. Der er ikke noget galt med at købe mærketøj på tilbud, det er vi helt klart fan af, som vi også skrev her.

Fordelen ved dyre skjorter er, at de sidder pænere på dig. Ofte fordi de sidder mere stramt de rigtige steder. Du bør generelt altid gå efter skjorter, som sidder tæt ind til din krop. Hvis du har lidt plus kilo på kroppen, ser du stadig pænest ud i tætsiddende tøj. Du kan jo selv prøve at spørge din kæreste, hvad hun mener.

Selvfølgelig giver hun os ret.

Dyre skjorter er ofte pæne

Rigtig mange har en dårlig vane med at rende rundt i skjorter, som er for store til dem, og derfor ender de med et mærkeligt poselook, som absoulut ikke klær nogen. Uanset hvor stor eller små de er. En god måde til at finde ud af om man er fanget i den onde spiral er ved at prøve skjorter i en størrelse mindre, næste gang du handler.

Hvis du bestiller online, kan du evt. købe din skjorte i to forskellige størrelser og derefter sende den ene tilbage. Du er selvfølgelig velkommen til kun at købe en størrelse, hvis du er sikker på, at du render rundt i den rigtige størrelse. Du skal blot være klar over, at selv mærkeskjorter ikke ser særlig pæne ud, hvis  du render rundt med den i forkert størrelse. Så tror folk stadigvæk, at du har dårlig stil. Hvis du har den mindste tvivl om, hvilken størrelse der passer dig, så bliver du altså nødt til at bestille dine dyre skjorter i forskellige størrelser og prøve dem derhjemme.

Gå videre til masser af moderigtige dyre skjorter

På Nelly.com, som billederne er fra, skriver de, hvor høj modellen er og hvilken størrelse skjorte han har på. På den måde ved du nogenlunde, hvad du skal gå efter. Hvis du er vant til at bruge Large, og modellen nogenlunde ligner dig i statur og højde og kun bruger medium, så skal du altså også købe en medium skjorte. Hvis du absolut er sikker på, at du ikke kan bruge medium så prøv at bestille den i begge størrelser og få en anden til at se, hvordan de ser ud på dig. Måske går du alligevel rundt i den forkerte skjortestørrelse.

Hvis du gerne vil læse mere om hvilke slags skjorter, der findes derude, kan du læse vores gamle guide over skjorter her.

Lov os at du undgår at købe de helt billige skjortemærker, for de sidder altså ikke godt på dig. Prøv dig frem. Det fungerer både med kærlighed og tøj :-D

4 tanker om “Dyre skjorter er nu pænere

  1. Tak for en fin artikkel.. meeeen, at dyre skjorter absolut skulle sidde bedre end billige er nu nok lidt en overdrivelse.. Jeg har set dyre skjorter som sidder af h. til.. vil man noget bør man nok mere gå efter skjorter som kommer fra producenter som laver skjorter som kernekompetance, og det behøver de ikke nødvendigvis at være dyre af..
    At vurdere sin størrelse efter et model billede, er måske heller ikke optimalt.. Vil man finde den rigtige størrelse er man stadig NØD til at tage udgangspunkt i din halsvidde, og så udfra den, finde den skjorte, – mærke og model der sidder som man bedst kan lide…
    Men bortset fra det ganske gode inputs du kommer med..;-) Og tak for det.
    /Ulrik

  2. Hej Ulrik

    Ja, det er helt sikkert ikke optimalt at vurdere det ud fra et modelbillede. Derfor vi anbefaler, at man køber ekstra størrelser hjem, hvis man shopper online, og så sender man de skjorter tilbage, som ikke passer. 

    Ofte er dyrere skjorter nu pænere, men der er ingen garanti for det, og det er selvfølgelig vigtigt, at de passer. Derfor skal man aldrig købe en skjorte og bare forvente, at den passer. Vi giver dig helt ret i, at det især er godt at holde sig til et marked. Hvis skjorter bliver alt for billige, halter kvaliteten af skjorten ofte langt efter, hvad man bør forvente af en skjorte. Men hvis man har meget styr på skjorter, kan man godt være mere modig, når man køber skjorter. Men kun hvis man har meget styr på skjorter.

  3. Hvordan med H&M? Kan det gå an?

  4. Hej Mandemode

    Som Ulrik skriver så er det noget vås at påstå en dyr skjorte er pænere end en billig skjorte. Ligesom det er forkert at sige en billig skjorte ikke kan sidde ligeså godt som en dyr skjorte. Det vigtigste parameter når man skal finde en skjorte er rigtig nok, hvordan denne passer til brugers krop… Men da der er nok ligeså mange forskellige kroppe som der er mennesker, er det umuligt at lave en der passer dem alle.

    Når i nu bruger udtrykket “dyre skjorter”, synes jeg der mangler en definition, af hvad en dyr skjorte er… Er en skjorte dyr hvis den koster 500,- eller 2000,-?
    Og hvilken skjorte tilbyder mest værdi for pengene?
    Man skulle langt hellere lave et indlæg der gik i dybden med hvad foreskellen på en “dyr” og en “billig” skjorte er. Altså hvilken materiale sammensætning er der tale om, hvordan er den syet sammen, er der tale om at del måske er håndsyet, hvilken slags knapper sidder der på, får man billige tynde plastic knapper, eller lækre tykke perlemors knapper?
    Er skjorten efterbehandlet så den er strygefri? og hvis den er, hvordan er dette gjort?

    Alt dette er faktorer der spiller ind på hvor meget en skjorte skal koste, og især hvor meget en skjorte er værd!
    Selvfølgelig betaler man også for et bestemt mærke i nakken, hos nogle bestemte producenter, men derfor må man gå ind og vurdere hvor der er mest value for money.

    Det aller nemmeste vil altid være at henvende sig til en uddannet herreekvipist, som er uddannet til at guide dig til både en pasform, og kvalitet der er passende til netop dit behov.

    M.v.h.
    Sophus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *